Formen på cirkelbroen i Ødis udspringer af ønsket om, at beboerne på det lokale plejehjem gerne vil bruge stedet, og her er det blevet tilgængeligt at komme til og rundt med en kørestol.
Broen forholder sig til landskabet omkring, hvor cirkelformen går igen på opholdarealet, der omkranses af sergentsæblehække, der danner rum.
Skolepraktikanter fra Hansenberg i Kolding har udført cirkelbroen og dermed arbejdet med hele processen fra udarbejdelse af tegningsmateriale til projektledelse og selv udført tømrerarbejdet, som blandt meget andet bød på lange arbejdsdage i søen iført waders.