Vi har tegnet udeareler til Ullerød Sognehus sammen med konkurrenceteamet Friis Moltke, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen og Arkitektsfirmaet Søren Kibsgaard, hvor vi placeredes på en 3. plads
Gården fungerer som hjerterummet mellem kirken og sognehuset. Der er mulighed for at åbne op fra både kirke, mellembygning og sognehus, for derved at skabe større sammenhængende rum i nær tilknytning til udearealerne.
Gårdhaven
Gårdhaven er også karakteriseret ved frodighed, hvor det gamle lindetræ spiller hovedrollen. Træet er aksialt forbundet med indgangen til mellembygningen og Terrassen på den anden side af denne. Serien af forbundne gruspladser, der leder ind i gårdhaven, fortsætter i Gårdhaven
med tre klinkebelagte opholdsrum. I Gårdhaven er opholdsrummene trukket fri af facaden til kirken for på den måde at begrænse indkigsgenerne fra passerende gæster til Sognehuset. På denne måde skabes der privathed i kirken uden at lysindfaldet begrænses. Opholdsrummene er partielt flankeret af bænke og bede, stedsegrønt bunddække og løgplanter. Tre små bærmispeltræer markerer rum og overgange. Træerne har en karakterfuld grenstruktur, der danner grafiske virkninger i vinterhalvåret, så der er noget at opleve hele året. De tre nicher i gårdhaven sikrer nem adgang til sognegården og mellembygningen med caféområdet. Nicherne med bænke giver samtidig mulighed for at flere grupper mennesker kan være forsamlet om forskellige aktiviteter i gårdhaven på samme tid. Der er adgang til gårdhaven fra både kirke og sognegård via glasdøre og
dermed sikres en høj grad af integration mellem ude og inde.
Kirkehaven
Ankommer man til Ullerød Kirke fra Frederiksværksgade, præsenterer kirken sig med en åben kirkehave, favnet af en bøgehæk ud mod vejen. På afstand kan man se
klokkestabel og flaget, der er hejst, når der er begivenheder i kirken. Fra hovedlågen er der kig langs den lineære hovedsti hen til kirken. To plantninger af glansbladet
hvidtjørn langs øst- og vesthækken, indrammer kigget til kirken på en effektfuld måde. Træer og kirke spiller sammen i et afstemt skalaforhold.
Den åbne Kirkehave er karakteriseret ved et blødt græstæppe. Lineære felter af naturgræs og blomstrende urter, adskilt af stier med plænegræs, medvirker til at understrege
kigget hen mod kirken. Felterne med naturgræs vil give haven et styret og samtidig naturpræget udtryk og medvirke til at udvikle biodiversiteten i Kirkehaven.
Stedvist er felterne med naturgræs afbrudt af eksisterende kistegrave. Tanken er, at gravstedsejere kan forlænge deres gravsted så længe det ønskes. Derfor er der vist nogle få gravsteder på planen, der indgår i mønsteret med felter af naturgræs og klippede stier, der giver adgang til gravstederne.
3 grusbelagte stier
Tre grusbelagte stier mødes i en klinkebelagt udvekslingsplads foran kirken mod nord, kaldet Kirkepladsen. Da kirkedøren ligger hævet ca. 70 cm over eksisterende
terræn, er der skabt ligeværdig adgang for alle ved at hæve terræn omkring pladsen. Pladsen er indrammet af klippede takspur, som indgår i en større arkitektonisk sammenhæng, der er forbundet med ankomsten fra parkeringspladsen og gårdhaven.
Også denne del af kirkehaven er præget af en lineær struktur, tegnet af klippede takshække. Ideen til den lineære hækstruktur trækker dels tråde til den eksisterende
gravstedsstruktur, dels de skulpturelt klippede hække flere steder på kirkegården, samt mønster i den eksisterende belægning, der flankerer parkeringspladsen.
Fra parkeringspladsen træder man ind på en lille rektangulær grusplads indenfor lågen. Derfra leder en sti hen til kirken, mens en anden sti leder ind i gårdhaven.
Hækstrukturen
Hækstrukturen ligger vinkelret på stien, der leder hen til kirkedøren og favner således stien på begge sider. Tilsammen danner hækkene en skulpturel, stram og samtidig
uformel struktur. Det uformelle udtryk understøttes af, at de enkelte hække klippes i forskellige højder, så de fremtræder med en tandet overkant, der varierer
med 15-20 cm.
De mørke takshække spiller komplementært sammen med stribeformede plantninger af lette, oprette prydgræsser, der vejrer i vinden. Hvidblomstrede stauder og løgplanter
medvirker til at skabe årstidsvariation og et enkelt, frodigt udtryk.
